Grunduddannelse Indsats - 2 uger

Kursisten får grundlæggende kompetencer som brandmand, og kan selvstændigt og i samarbejde med indsatsholdet udføre de specifikke opgaver på skadestedet.

Tilmelding til uddannelsen

Der vil i uddannelsen være fokus på at udvikle og træne kursisten i samarbejde og teamwork, færden på skadested, arbejdsprocedurer, materielbetjening samt tekniske og taktiske standardløsninger.

Desuden vil der blive lagt vægt på, at kursisten arbejder med egne udviklings- og læringspunkter, herunder (op)øvelse og træning af egne færdigheder, forståelse af den bagvedliggende grundviden samt inddragelse af gældende retningslinjer og principper for opgaveløsning.

Uddannelsesforløb

Grunduddannelse Indsats kan eksempelvis gennemføres som et sammenhængende forløb over to kursusuger (2 X 37 timer) eller som weekend- og aftenundervisning, hvor uddannelsen er opdelt, så det passer med den tid pr. weekend eller aften, der er til rådighed.

Målgruppe og forudsætninger

Personer der skal virke som brandmand i redningsberedskabet i Danmark.

Kursisten skal have gennemført 12 timers uddannelse i førstehjælp med et tilfredstillende resultat.

Kursisten skal være sund og rask samt have en god fysik og en robust psyke. Der skal fremvises gyldig helbredsattest ved start af forløbet. Udgifter til helbredsattest betales af Brandvæsenet.

Kursussted

Nordsjællands Brandskole, Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde



Har I behov for overnatning i forbindelse med et kursusforløb, findes der fine overnatningsmuligheder i Helsingør.

Find overnatning i Helsingør
Planlagte kurser og uddannelser

I kursuskalenderen kan du se de planlagte kurser og uddannelser, som er åbne for tilmelding.

Du er altid velkommen til at kontakte Nordsjællands Brandskole, hvis du har spørgsmål eller ønsker til kurser.

Kursuskalender